UNIQUE HANDMADE AND HAND PAINTED ART PIECES BY SALINA LARSEN
''Enkelte originale one liners, og akvarel med strejf af følelser, systematisk farverig kaos og abstrakte malestrøg''


ANSIGTET BAG KUNSTUNIVERSET
Mit navn er Salina Larsen, og jeg er en 26-årig kunstner fra Esbjerg, som er bosat på Frederiksbjerg i Aarhus C. Jeg nyder farten og kulturen i Aarhus men nyder også, at komme hjem til den natur ved Vestkysten, som består af en blanding af barskhed og omfavnende varme.
Jeg startede min kunstforretning på Instagram i slutningen af 2018 og gjorde det officielt en forretning i start 2019. Mit kunstunivers har siden starten været forskellige tilgange til enkelte originale one liners, og akvarel med strejf af følelser, systematisk farverigt kaos og abstrakte malestrøg. Samt et strejf af simpelhed, jordnærhed og politisk bagtanke. Særligt er mine kunstværker en blanding af farverige strejf men også jordnære farver såsom; grøn og beige, som bringer en følelse af pax til min tilværelse, når jeg maler dem. Samt minder de mere jordnære farver mig om at være hjemme ved Vestkysten og gå langs stranden og klitterne i Blåvand eller Henne, hvor jeg har tilbragt en stor mængde tid. Hvorimod den mere farverige pallette tiltaler den side af mig, som nyder en mere farverig tilværelse-og udfoldelse. Denne blanding af farverighed og jordnærhed danner en form for dybhavskapsel af tryghed og kærlighed i en skinger verden og et kærkommen afbræk fra hverdagen. Mit kunstunivers er ikke mit fuldtidsarbejde og derfor bringer kunsten dette kærkommen afbræk. Til dagligt arbejder jeg med børn, unge-og familier på, og det er en hverdag med fart, kompleksitet og mange andre adjektiver. Derfor nyder jeg kunsten og dens virkning.
Mit kunstunivers indeholder værdier, som står mig nær såsom; diversitet, mangfoldighed, hyldest til forskellighed, moderskab, forældreskab og femininitet.
Inspirationen bag mine kunstværker er blandt andet femininitet, relationer, nærheden mellem individer og selvkærlighed. Formålet er, at føre kunsten videre og dele samt have mig selv med hele vejen. Derfor er min kunst begrænset på den måde, at jeg ikke ønsker at masseproducere og ikke ønsker at indgå så mange samarbejder.
Min kunst har blandt andet været featured i Vogue Paris og Ukraine, danske bolig-og livsstilsmagasiner, Serpenti Apparel og mange andre. Samt haft to soloudstillinger i Aarhus. Jeg nyder virkelig, at kunsten bliver delt med andre. Også i form af samarbejder og se, hvordan de enkelte personer indretter med kunsten. Særligt skønt, når jeg er så heldig at opleve min kunst rundt i hele verden og se, hvordan kunsten bliver tilpasset i forskellige kulturer.
Jeg håber I nyder mit kunstunivers.
Kærlig hilsen,
Salina